διπύργιος, -α, -ον


con o de dos torres siempre en la expr. οἰκία διπυργία casa con dos torres flanqueando la fachada POxy.247.23 (I d.C.), PSI 1159.20, Wilcken Chr.220.7, Mitteis Chr.312.10, PLond.1179.32 (todos II d.C.), BGU 907.17 (II d.C.) en BL 1.81, PHamb.14.9, PLond.348.12, PGen.44.12 (todos III d.C.)
subst. ἡ δ. (sc. οἰκία) BGU 2239.9 (I d.C.).