ἀποκριτικός, -ή, -όν


1 que separa ἀποκριτικὴν τῶν περιττωμάτων ... δύναμιν Gal.8.9, cf. Simp.in Ph.1190.22, Olymp.in Mete.201.7, πόροι Gr.Nyss.Eun.1.390.

2 que consiste en responder τῶν δὲ λογικῶν εἴδη δύο, ἀποφαντικὸν καὶ ἀ. Theo Prog.97.16, cf. 23.