ἀνεμόομαι


I 1llenarse de viento, inflarse, hincharse τούτου (σαρκός) ... ἀνεμωθέντος ... ὑπὸ ὑγρότητος Pl.Ti.83d, ἢν ἀνεμωθέωσιν αἱ μῆτραι Hp.Nat.Mul.64, cf. Mul.2.202.

2 fig. llenarse de ansias, tener ganas de πολλοὶ θηραταὶ περὶ τὴν ἄγραν ... ἠνέμωνται Ael.NA 11.7.

II recibir el soplo del viento Ἀθάμας ... ἠνεμωμένος τὴν τρίχα Callistr.14.1
moverse en el aire θεύσω κατ' ἴχνος ἠνεμωμένη πτεροῖς correré tras sus huellas llevada por las alas Lyc.1119
estar encrespado ἠνεμωμένης ἁλός AP 13.12 (Hegesipp.).